Aftale om revision af lov om forskningsrådgivning m.v.

Indgået: 17. december 2009
Varighed: Indtil videre
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten. Liberal Alliance har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.

• Aftale om revision af forskningsrådgivning m.v. (PDF)

Aftaletekst

Det fremgår af § 40 i lov om forskningsrådgivning m.v. at loven revideres i folketingsåret 2009-10 på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemet.

I overensstemmelse hermed er partierne enige om at revidere lov om forskningsrådgivning m.v. på baggrund af den gennemførte "Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark" (august 2009).

Partierne tilslutter sig evalueringens overordnede konklusion: At reformen i 2003 har været en succes, og at reformen har betydet, at forskningsrådssystemet i dag er præget af styrket ledelse, mere kvalitetssikring og højere grad af konkurrence om offentlige forskningsmidler.

Formålet med revisionen af lov om forskningsrådgivning m.v. er at fremtidssikre forskningsrådssystemet. Lovrevisionen skal fokusere på tre områder: den overordnede struktur, en mere præcis rolle- og ansvarsfordeling samt kvalitet og legitimitet i ansøgningsbehandlingen.

Overordnet struktur

Partierne er enige om at nedlægge Koordinationsudvalget for forskning og samtidig styrke Danmarks Forskningspolitiske Råd.

Partierne finder:

• At Koordinationsudvalget for forsknings opgaver for så vidt angår koordinering og internationalisering kan løftes af Danmarks Forskningspolitiske Råd og bestyrelserne for henholdsvis Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.
• At varetagelse af den særlige forskeruddannelsesbevilling overføres til universiteterne og Det Frie Forskningsråd. Det Frie Forskningsråd skal med sin andel af bevillingen sikre forskeruddannelse på offentlige forskningsdrivende institutioner uden for universiteterne.
• At Koordinationsudvalget for forsknings særlige rådgivningsopgaver fremover kan varetages ad hoc af relevante organer.
• At Danmarks Forskningspolitiske Råd styrkes ved, at dets formål og ansvar præciseres i loven.
• At Danmarks Forskningspolitiske Råds sekretariat styrkes som en selvstændig enhed inden for rammerne af Forsknings- og Innovationsstyrelsen.
• At kompetencekravene til Danmarks Forskningspolitiske Råd udvides til også at omfatte erfaring inden for international forskning.

Præcisering af rolle- og ansvarsfordeling

Partierne er enige om, at rolle- og ansvarsfordelingen mellem organerne i forskningsrådssystemet skal præciseres i loven.

Partierne finder:

• At rollefordelingen mellem en overordnet rådgivning fra Danmarks Forskningspolitiske Råd på den ene side og en bevillingsfunktion i Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd på den anden side skal fastholdes.
• At arbejdsdelingen mellem Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd fastholdes.
• At der skal være en klarere rolle- og ansvarsfordeling mellem bestyrelserne og de udmøntende organer (faglige forskningsråd og programkomitéer).
• At det skal præciseres, at Det Frie Forskningsråd også skal være proaktiv og sikre optimale rammer for tværvidenskabelig forskning.
• At både Det Frie Forskningsråd, Det Strategiske Forskningsråd og Danmarks Forskningspolitiske Råd kan varetage forskningsrådgivning. Herved forstås såvel forskningsfaglig som forskningspolitisk rådgivning.

Kvalitet og legitimitet i ansøgningsbehandlingen

Partierne er enige om at styrke kvaliteten og legitimiteten i ansøgningsbehandlingen yderligere.

Partierne finder:

• At der bør udnævnes flere medlemmer med international forskningsbaggrund til Danmarks Forskningspolitiske Råd, Det Frie Forskningsråd og Det Strategiske Forskningsråd.
• At medlemmerne af programkomitéer under Det Strategiske Forskningsråd ud over at være anerkendte forskere også – tilsammen – skal have kompetence til at vurdere kvalitet, effekt og relevans.
• At der skal ske en udvidet brug af eksterne bedømmere, herunder primært eksterne bedømmelsespaneler, i Det Frie Forskningsråd og at bestyrelsens ansvar for at sikre ens retningslinjer herfor præciseres.
• At ministeren udpeger op til 60 medlemmer til de faglige forskningsråd.
• At rådene i overvejende grad bør prioritere større bevillingstyper frem for mindre bevillingstyper. Det forudsættes, at det er universiteternes opgave at finansiere den form for aktiviteter, som de mindre bevillinger typisk er rettet mod. Til det formål forøges fra finansåret 2011 én gang for alle universiteternes årlige bevillingsramme med 30 mio. kr., som modsvares af en tilsvarende reduktion i Det Frie Forskningsråds bevillinger.      

Partierne er enige om, at der ikke skal ændres ved andre dele af loven end de i aftalen nævnte.