17.12.2009: Aftalen bygger videre på reformen af forskningssystemet fra 2002. Aftalen om revision af loven blev indgået på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemet og fokuserer på den overordnede struktur, en mere præcis rolle og ansvarsfordeling samt ændringer i ansøgningsbehandlingen.
Indgået: 17. december 2009
Varighed: Indtil videre
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, SF, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedslisten. Liberal Alliance har efterfølgende tilsluttet sig aftalen.
På baggrund af høringen af udkastet til lovforslag besluttede aftalepartierne enkelte ændringer i forhold til aftalen.
Loven blev vedtaget den 4. juni 2010.
Det fremgår af § 40 i lov om forskningsrådgivning m.v. at loven revideres i folketingsåret 2009-10 på baggrund af en evaluering af forskningsrådssystemet.
I overensstemmelse hermed er partierne enige om at revidere lov om forskningsrådgivning m.v. på baggrund af den gennemførte "Evaluering af forskningsrådssystemet i Danmark" (august 2009).
Partierne tilslutter sig evalueringens overordnede konklusion: At reformen i 2003 har været en succes, og at reformen har betydet, at forskningsrådssystemet i dag er præget af styrket ledelse, mere kvalitetssikring og højere grad af konkurrence om offentlige forskningsmidler.
Formålet med revisionen af lov om forskningsrådgivning m.v. er at fremtidssikre forskningsrådssystemet. Lovrevisionen skal fokusere på tre områder: den overordnede struktur, en mere præcis rolle- og ansvarsfordeling samt kvalitet og legitimitet i ansøgningsbehandlingen.
Partierne er enige om at nedlægge Koordinationsudvalget for forskning og samtidig styrke Danmarks Forskningspolitiske Råd.
Partierne finder:
Partierne er enige om, at rolle- og ansvarsfordelingen mellem organerne i forskningsrådssystemet skal præciseres i loven.
Partierne finder:
Partierne er enige om at styrke kvaliteten og legitimiteten i ansøgningsbehandlingen yderligere.
Partierne finder:
Partierne er enige om, at der ikke skal ændres ved andre dele af loven end de i aftalen nævnte.