02.03.2007: Aftalen reformerer professionshøjskoler for videregående uddannelser og danner otte nye flerfaglige og regionale professionshøjskoler.
Indgået: 2. marts 2007
Varighed: Ingen udløbsdato
Forligspartier: Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne, Kristendemokraterne og Det Radikale Venstre.
I forlængelse af aftale af 20. juni 2006 om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden og aftale af 2. november 2006 om udmøntning af globaliseringspuljen har regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgået aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre om at danne nye flerfaglige og regionale professionshøjskoler. Reformen skal træde i kraft den 1. januar 2008.
Ingeniørhøjskolerne står over for særlige udfordringer og har dermed et særligt behov for at blive styrket, især fordi uddannelsesområdet har vigende tilgang, navnlig fra erhvervsuddannelserne. Der er derfor enighed om at give dem mulighed for en overgangsperiode på 7 år. Derved forventes der hurtigere at kunne opnås en udvikling af uddannelsernes kvalitet og en øget tilgang til området, inden ingeniørhøjskolerne senest i 2014 skal indgå i professionshøjskolerne.
Ingeniørhøjskolerne i København og Århus tillægges følgende valgmuligheder.
Hvis de ikke vælger umiddelbart at indgå i professionshøjskolerne, er parterne enige om følgende:
Det er aftalt at Danmarks Journalisthøjskole, Den Grafiske Højskole og Den Frie Lærerskole i Ollerup ikke indgår i en professionshøjskole.