Uddannelses- og Forskningsministeriets lovprogram for Folketingsåret 2013-2014.
(Ændringer som følge af ny pædagoguddannelse)
Lovforslaget ophæver lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog. Fremover vil uddannelsen blive reguleret i en bekendtgørelse udstedt med hjemmel i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser.
(Hjemmel til justering af tilskudsprincip i forhold til international mobilitet (Studieophold))
Lovforslaget vedrører justeringer af tilskudsregler i forhold til international mobilitet på visse studieområder.
(Opfølgning på evaluering af erhvervsakademistrukturen mv.)
Det er i lovgivningen forudsat en evaluering af erhvervsakademistrukturen i 2013. På baggrund af den gennemførte evaluering og efterfølgende politiske drøftelser fremsættes lovforslag, der bl.a. indebærer, at erhvervsakademierne får ret til selvstændigt udbud af professionsbacheloruddannelser på det tekniske og merkantile område, og at kravene til sammensætningen af bestyrelser og uddannelsesudvalg ændres.
(Målretning af SVU til videregående uddannelse).
(Følgelovgivning til finansloven)
Lovforslaget vedrører etableringen af en ny innovationsfond – Danmarks Innovationsfond. Forslaget følger op på regeringens innovationsstrategi ”Danmark Løsningernes Land” fra december 2012.
(Ændringer som følge af lov om Danmarks Innovationsfond)
Der er tale om mindre justeringer og konsekvensændringer af love som følge af forslaget om Danmarks Innovationsfond.
(Støtte til uddannelse i udlandet)
Lovforslaget ændrer reglerne om statens uddannelsesstøtte (SU) og specialpædagogisk støtte (SPS) til uddannelser i udlandet. Kravet om 2 års ophold i Danmark inden for de sidste 10 år suppleres, så også studerende med anden faktisk og reel tilknytning til Danmark kan få SU og SPS.
(Befordringsrabat og -godtgørelse til studerende ved videregående uddannelser, der berettiger til statens uddannelsesstøtte, og afskæring af godtgørelse efter en kilometersats i perioder med fjernundervisning m.v).
(Talentpleje og masteruddannelse)
Lovforslaget har til formål at styrke institutionernes arbejde med talentpleje. Lovforslaget kan eventuelt endvidere indeholde ændringer af reglerne for masteruddannelsen på baggrund af en evaluering af området.