Ministeriet behandler personoplysninger i forbindelse med statistiske undersøgelser.
Ministeriet foretager i en række sammenhænge statistiske undersøgelser om forhold inden for ministeriets område. Der behandles personoplysninger som led i undersøgelserne. Personoplysningerne er oftest pseudonymiserede, således at oplysningerne ikke umiddelbart kan henføres til personer under undersøgelserne.
Formålet med behandling af personoplysninger er at kunne gennemføre en statistisk undersøgelse om et givent emne.
Retsgrundlaget for behandling af personoplysninger som led i statistiske undersøgelser er databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e, og databeskyttelseslovens § 10. I visse tilfælde er retsgrundlaget databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a, om samtykke.
Ministeriet behandler personoplysninger om forskellige kategorier af personer, herunder ansatte på uddannelsesinstitutioner, studerende mv.
Ministeriet behandler forskellige typer af oplysninger som led i statistiske undersøgelser, f.eks. oplysninger relateret til uddannelse. Der er i de fleste tilfælde tale om almindelige oplysninger, men ministeriet kan også behandle følsomme oplysninger.
Ministeriet videregiver i visse tilfælde personoplysninger til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen som led i undersøgelserne. Det bemærkes, at styrelsens databeskyttelsesrådgiver tilsvarende kan kontaktes som anført under ’generel information’.
Personoplysninger kan stamme fra forskellige kilder, f.eks. fra den registrerede person, fra uddannelsesinstitutioner eller fra Danmarks Statistik.
Tidsrummet for opbevaring af personoplysninger afhænger af formålet med den konkrete undersøgelse. Oplysninger slettes tidligst muligt, uden at formålet forspildes.
Når behandlingen er baseret på samtykke fra den registrerede, kan samtykket til enhver tid trækkes tilbage ved at kontakte ministeriet herom. Hvis samtykket trækkes tilbage, påvirker det ikke lovligheden af behandlingen af personoplysninger frem til tidspunktet for tilbagetrækningen.