Kandidatudvalget kom i deres afrapportering til aftalepartierne med forslag til den konkrete udformning af det nye kandidatuddannelseslandskab.
Udvalget kom blandt andet med input til, hvilke uddannelsesområder der har stort potentiale i at blive omlagt til fleksible erhvervskandidatuddannelser og de nye 75 ECTS-kandidatuddannelser.
Samtidig kom Kandidatudvalget med input til rammerne for de nye uddannelsestyper, bedre mulighed for livslang læring samt tværgående hensyn til forskningsmiljøer, geografi mv. ved sektordimensionering af universiteternes bacheloruddannelser.
Udvalget udarbejdede og afleverede deres afrapportering til uddannelses- og forskningsministeren i november 2024.