Globale samarbejder

Internationalt samarbejde spiller en afgørende rolle for at fremme og styrke dansk forskning og innovation, samt for at Danmark kan udvikle teknologier, der både er relevante for Danmark og resten af verden.

Gennem bilaterale samarbejdsaftaler og innovationscentre i udlandet arbejder Uddannelses- og Forskningsministeriet på at styrke internationaliseringen af dansk forskning og innovation.

Læs mere om globale samarbejder på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside

Bilaterale samarbejder

Uddannelses- og Forskningsministeriet har indgået bilaterale samarbejdsaftaler med følgende lande uden for Europa: USA, Kina, Japan, Sydkorea, Indien, Brasilien, Israel, Sydafrika, Schweiz, Storbritannien og Canada. Aftalerne er for at fremme kontakten og samarbejdet mellem myndigheder, forskningsfinansierende aktører, forskere og virksomheder på tværs af landene.

Læs mere om bilaterale samarbejder på Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside

Innovation Centre Denmark (ICDK)

Innovation Centre Denmark har til opgave at give danske virksomheder og forskningsinstitutioner adgang til udenlandsk viden, netværk, teknologi, kapital og markeder. Innovationscentrene bygger således bro mellem danske aktører og nogle af de stærkeste partnere inden for forskning og innovation i verdens førende forsknings- og innovationsmiljøer.

Innovation Centre Denmark er et samarbejde mellem Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet, som arbejder på at øge internationaliseringen af dansk forskning og innovation. Innovationscentrene er placeret i München, Tel Aviv, Bangalore, Seoul, Shanghai, Boston og Silicon Valley, og Uddannelses- og Forskningsministeriet har udstationeret en innovationsattaché på hvert af innovationscentrene.

Læs mere på Innovation Centre Denmarks hjemmeside 

Det Danske Universitetscenter i Beijing

Det dansk-kinesiske universitetscenter Sino-Danish Center (SDC) er et fælles dansk-kinesisk universitetscenter etableret i samarbejde mellem de otte danske universiteter, University of Chinese Academy of Sciences (UCAS), Uddannelses- og Forskningsministeriet og det kinesiske videnskabsakademi (CAS).

Formålet med SDC er at skabe de bedste vilkår for, at danske universiteter og virksomheder får udbytte af Kinas store satsning på viden og talent. 

Læs mere om Det Danske Universitetscenter i Beijing på Uddannelses- og Forskningsstyrelens hjemmeside