Danmarks Forskningspolitiske Råd ser gerne, at man i højere grad understøtter, at studerende ved de danske universiteter tager på studieophold i udlandet. Men rådet mener, at der er en risiko for at justeringen af tilskudsprincippet kan ødelægge selve udvekslingsordningen.
Danmarks Forskningspolitiske Råd mener, at incitamentstrukturen i lovudkastet er skruet forkert sammen. Rådet frygter derfor, at forslaget kan komme til at virke mod hensigten, og at det kan gå ud over kvaliteten på de danske universiteter.