Rumområdet

Forskning på rumområdet og rumteknologi har stor betydning for Danmarks sikkerhed, klimamål og erhvervsliv. Derfor indgår Uddannelses- og Forskningsministeriet i en række udvalg, programmer og partnerskaber på rumområdet og har en langsigtet strategi for udviklingen af den danske rumsektor.

Uddannelses- og Forskningsministeriet har ressortansvaret for:

  • Regulering af danske aktiviteter i det ydre rum, herunder godkendelse, kontrol og registrering af opsendelse af rumgenstande.
  • Deltagelse i internationalt samarbejde om aktiviteter i det ydre rum (ESA, EU, FN m.fl.)
  • Koordinering og samarbejde mellem danske myndigheder med rumrelaterede ansvarsområder (i Det Tværministerielle Rumudvalg).

Læs mere om de udvalg, programmer og partnerskaber, ministeriet indgår i på rumområdet:

Gå til Uddannelses- og Forskningsstyrelsens hjemmeside 

Strategi for rumforskning og -innovation

I 2024 lancerede regeringen en ny 10-årig rumstrategi, der sætter en klar retning med strategiske pejlemærker og initiativer, der skal styrke Danmarks forsknings- og innovationsmiljøer, samt en ambition om at vi som nation skal spille en større international rolle og i højere grad præge udviklingen i EU.

Med strategien vil regeringen sætte gang i ni konkrete initiativer for udviklingen af den danske rum¬sektor. Blandt andet er det regeringens ambition, at der i løbet af de kommende 10 år skal udvælges og finansieres op til fire nationale rummissioner – blandt andet en mission, der skal bidrage til udforskning af månen.
Derudover vil regeringen med strategien indgå i internationale partnerskaber til gavn for Danmark og styrke indsatsen for kommercialisering af dansk rumforskning og teknologiudvikling.

Læs Strategi for rumforskning og -innovation