H.K.H Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund uddeler årets undervisningspris i Operaen den 11. september. Prisen gives til syv undervisere for deres arbejde med at engagere, inspirere og inkludere studerende på landets videregående uddannelser.
En dygtig underviser er af afgørende betydning for både trivsel og læring for studerende på de videregående uddannelser. Faglig nysgerrighed, engagement og blik for den enkelte studerende bliver fremhævet som kvaliteter ved de syv prismodtagere, som i år tildeles Undervisningsprisen for deres anerkendelsesværdige undervisning.
Pressen er inviteret til prisoverrækkelsen fra kl. 12.45.
Kl. 13:20: Velkomst ved Mikkel Leihardt, direktør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, og moderator Nynne Bjerre Christensen.
Kl. 13.30: Musikalsk indslag ved sanger og sangskriver Selina Gin
Kl. 13:35: Tale ved uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund
Kl. 13:55: Prisoverrækkelse
Kl. 14:20: Interview med prismodtagerne ved Nynne Bjerre Christensen
Kl. 15:05: Afrunding
Mandag den 11. september kl. 12.45 - 15.15
Operaens foyer
Ekvipagemestervej 10
1438 København K
Tilmelding sker til presse@ufm.dk senest den 8. september kl. 16.00
Oplys navn og medie.
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk