Årets Undervisningspris uddeles af H.K.H. Kronprinsessen og uddannelsesminister Jesper Petersen på Nationalmuseet 29. august. Prisen går til syv undervisere på videregående uddannelser for at hylde den store betydning, som inspirerende, inddragende og nytænkende undervisere har for studerende.
En god underviser kan gøre en forskel for sine studerende resten af deres liv og karriere. Og med Undervisningsprisen 2022 hyldes syv undervisere fra hele landet for deres faglige passion og nærvær i undervisningen. Deres gode relation til de studerende kan endda få flere til at blive på studiet.
Prisen uddeles af H.K.H. Kronprinsessen og uddannelsesminister Jesper Petersen på Nationalmuseet i København, og pressen er inviteret med.
Mandag d. 29. august kl. 12:45 til 15:15
Nationalmuseet
Ny Vestergade 10, 1471 København K
Pressetilmelding skal ske via mail til presse@ufm.dk senest 26. august kl. 16
Navn og medie på deltagere bedes oplyst i mailen.
13:20: Velkomst ved Hans Müller Pedersen, direktør i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen og moderator Per Vers
13:35: Tale ved uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen
13:55: Prisoverrækkelse
14:20: Prisvinderne interviewes af Per Vers
15:05: Afrunding
Pressehenvendelser kan rettes til Uddannelses- og Forskningsministeriets pressetelefon: 7231 8181 eller mail: presse@ufm.dk