Uddannelses- og forskningsministeren har udpeget nye medlemmer til Danmarks Grundforskningsfond, der træder ind i bestyrelsen den 1. december 2025. Samtidig er to medlemmer genudpeget.
De nye medlemmer af bestyrelsen er professorer Anne S. Meyer fra Danmarks Tekniske Universitet og professor Søren Brunak fra Københavns Universitet. Christian S. Jensen fra Aalborg Universitet og Tine Brink Henriksen fra Aarhus Universitet er genudpeget.
Der er ved udpegningerne af de nye medlemmer lagt vægt på, at de har indsigt i forskning på internationalt niveau, og at den samlede bestyrelse har kompetencer inden for alle videnskabelige hovedområder samt finansiel indsigt.
Bestyrelsen består af en formand og otte medlemmer.
Danmarks Grundforskningsfond er en uafhængig fond, der skal styrke Danmarks forskningsmæssige udviklingsevne ved at finansiere enestående forskning på internationalt niveau. Medlemmerne i bestyrelsen udpeges for en fireårig periode med mulighed for genudpegning.
Læs mere om Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse
Læs om de to nye medlemmer i Danmarks Grundforskningsfonds bestyrelse