Innovationscenteret i Tel Aviv fortæller i ny ’Outlook’-rapport erfaringer fra start-up-miljøerne i Israel under COVID-19-pandemien. De kommer samtidig med en opfordring til, at danskerne lærer af erfaringerne og indbyder til sparring med ICDK Tel Aviv for at være bedre rustet til økonomiske kriser.
ICDK Tel Aviv fremhæver Israel som en verdens førende start-up-nation. Det gør Israel til et interessant og relevant land, hvorfra danske start-ups og iværksættere kan hente viden, erfaring og best-practices. Det israelske start-up økosystem har igen vist sig ekstra modstandsdygtigt og succesfuldt under den nuværende COVID-19 pandemi. Rapporten ”Israeli best practice for startups: preparing for the next crisis” identificerer, beskriver og målretter en række læresætninger og konkrete handlinger, som danske start-ups direkte kan applicere i Danmark.
Rapporten er en del af ICDK Tel Avivs projekt "Survival Toolbox" finansieret af Industriens Fond via "GenstartNU"-indsatsen.
Rapporten tager udgangspunkt i konkrete cases på succesfulde start-ups, hvor relevante aktører herunder investorer og B2B (business to business) virksomheder er inddraget og adspurgt.
Rapporten er opdelt i 4 primære kapitler, som:
Innovation Centre Denmark (ICDK) er et samarbejde mellem de to danske ministerier: Uddannelses- og Forskningsministeriet og Udenrigsministeriet. ICDK har 8 centre strategisk placeret i innovative hotspots rundt omkring i verden. Centrene bistår den danske triple-helix-model ved at fremme adgang til international viden, netværk, innovation, kapital og markeder.